Tsunami
Få adgang
← Tilbage til opslagstavlen
Info

Hvad fanden er Supercast?

Du ville høre Tsunami.

Pludselig står der noget om Supercast.

Hvad foregår der?

Bare rolig. Vi er ikke blevet opkøbt af et canadisk softwareselskab.

Supercast er kort fortalt det maskinrum, der holder styr på dit Tsunami-medlemskab.

Det er dér, dit abonnement, din betaling og dit personlige podcastfeed bor.

Og hvad er tsunamipodcast.dk så?

Det er det sjove.

Tsunami-platformen er community-delen ovenpå dit medlemskab. Det er her, vi bygger alt det, der ikke bare er en lydfil i en podcastapp.

Venindebogen. Hall of Fame. Baglokalet. Afstemninger. Medlemsindhold. 24 Files. Og diverse andre ting, som endnu ikke har fået et navn eller burde have fået tilladelse.

Hvordan hører jeg de nye afsnit?

Når du bliver medlem, får du dit eget private Tsunami-feed gennem Supercast.

Det kan kobles direkte til blandt andet Spotify og Apple Podcasts, så du ikke behøver begynde at høre podcasts på en eller anden obskur hjemmeside. Supercast understøtter også en række andre podcastapps.

Du vælger din foretrukne app, følger instruktionerne, og derefter dukker medlemsafsnittene op dér.

Skal jeg så bruge både Supercast og tsunamipodcast.dk?

Ja.

Men ikke sådan på en irriterende måde.

Supercast er dit medlemskort.

Tsunamipodcast.dk er klubben.

Når først medlemskabet kører, er det Tsunami-platformen, vi håber, du får lyst til at besøge igen og igen.

Kan jeg opsige?

Ja.

Du kan opsige dit abonnement gennem din abonnementsside hos Supercast. Dit medlemskab fortsætter derefter indtil udløbet af den periode, du allerede har betalt for.

Vi kommer ikke hjem til dig.

Vi bliver bare meget skuffede.

Jeg kan ikke få det til at virke

Det er sandsynligvis vores skyld.

Eller din.

Eller Supercasts.

Men vi finder ud af det.

Ved tekniske problemer med selve Supercast kan deres support hjælpe. Hvis problemet handler om Tsunami-platformen, dit indhold eller noget andet, der lugter af os, så kontakt selvfølgelig os.

Hvorfor har I overhovedet gjort det sådan?

Fordi vi ikke bare ville lave endnu et betalingsfeed med fire bonusafsnit og et billede af to mænd foran en mikrofon.

Vi vil bygge et sted.

Et sted hvor Tsunami kan udgive programmer, grave gamle ting frem, lade medlemmer bestemme noget, lave afstemninger, åbne arkiver, vise ting fra Baglokalet og løbende finde på nye ting.

Supercast sørger for medlemskabet.

Vi sørger for resten.

Velkommen indenfor.